Signed books from Raymond here!

فتوى تخلى الزوج عن الزوجة حال اغتصابها

ريمون ابراهيم

الاسلام يسمح للرجال المسلمين التخلي عن نساءهم المغتصبات بغية حفاظهم على أنفسهم, هذا ما قاله الدكتور ياسر البرهامي, نائب رئيس الحزب السلفي المصري والذي يعتبر الآن الحزب الاسلامي الرئيسي في مصر بعد الحظر المفروض على جماعة الاخوان المسلمين.

لم تكن هذه الفتوه التي أصدرها الشيخ السلفي البرهامي بالامر المفاجئ. إذ انه قد ذكر سابقا أن على الرجال المسلمين المتزوجين من غير المسلمات, وعلى وجه التحديد من نصرانيات أو يهوديات, أن يكرههن وأن يبدوا لهن تلك الكراهية,بإعتبارهن " كافرات" حتى وبالرغم من تمتعهم الجنسي معهنّ.

ومن جملة هذه الفتاوي العديده للدكتور البرهامي طبيب الاطفال بالممارسة, نذكر منها ما يلي: يحرّم على سائقي الحافلات والتكسيات المسلمين من نقل رجال الدين الاقباط الى كنائسهم ذلك لأنه وحسب تعبيره " اشد منعا من اخذ احدهم الى حانة الخمور", اجازة زواج الصغيرات, تحريم المسلم على الاحتفال بعيد الام-على انه ابتكار غربي- بالاضافة الى تلك الظاهره الشائعة بنشرات الاخبار وهي إصراره على عدم السماح للمسلم بارتداده عن الاسلام .

الآن جاءت فتوته الأخيرة بها يُجيز للرجال المسلمين التخلي عن نسائهم بتعرضهن للاعتداء الجنسي لأجل المصلحة الذاتيه, بهذا يستند البرهامي على أحكام الفقه السائدة بالقرن الثاني عشر فإنه وحسب الإمام عز ابن عبد السلام, على المسلم التخلي عن أملاكه للصوص إذاما كان هذا ضروريا لأجل سلامة نفسه.

وعلى أساس هذا المنطق فإن البرهامي يماثل ذلك بتخلي الرجل المسلم عن زوجته إذاما كان بدفاعه عنها يجازف بنفسه, ذلك وكأنها تعتبر مجرد إحدى ممتلكاته القابله للتبديل بسهولة.

وكتبت السيدة أماني ماجد, المرأة المسلمة, بهذا الصدد كلمات إنتقاذ لاذعة تحت عنوان " الرجوله حسب البرهامي" تقول:

"هكذا وما ينطبق على من يهرع بالفرار متخلياً عن ممتلكاته للصوص مخافةً على حياته , ينطبق أيضاُ وحسب رؤية البرهامي وللاسف التخلي عن الزوجة والابنه. فإن تعرضت الزوجة للإغتصاب فإنها ستعتبر كاحدى الممتلكات, على الرجل أن يهرع بالفرار متخلياً عن زوجته في هذا الحال بغية الحفاظ على نفسه. ولما لا؟ إذ أنه لو خسر ممتلكاته فبإمكانه التعويض بغيرها, هكذا ايضاً إذا إغتصبت زوجته فبإمكانه أن يتزوج من غيرها حتى وإن بقت على قيد الحياة."

وواصلت برأيها النقدي عن تداعيات منطق البرهامي وتسائلت ما سيحدث لو كان على كل رجل مسلم ان يتبعها, فماذا لو شاهد رجل شرطة أثناء دوريته الميدانية إمرأةَ يمارس بها إغتصاباً جماعياً, ولنفترض على انها كانت إمرأة غريبة, أي ليست زوجته او ابنته, فهل يترتب عليه التدخل بالامر كما يتوافق وواجبه المهني معرّضاً نفسه للخطر, او عليه ان يفكر فقط بنفسه ويهرب؟ هل على الجندي المصري أن يقف مدافعاً عن أرضه وشعبه أمام الغزاة, أو لعله يهرب للحفاظ على ذاته؟

هناك ثلاث ملاحظات:

أولاً:

ينبغي علينا أن نعير الإهتمام لأولائك السلفيين أمثال البرهامي الذين يحاولون قدر المستطاع وبكل حرفية ان يسيروا في كل تفاصيل حياتهم على نهج نبي الإسلام محمد وصحابته الاولين, -اصحاب اللحي والجلابيب البيض- إذ من الجدير إعتبارهم كالكنز الدفين لإعلامنا عن ماهية الاسلام كما هو وبكل حرفيته.

إنه المسلم ذو الفكر السلفي من يداوم على إحياء والتقيد ببعض الامور التي تعتبر منافية للعقل, سخيفة بل وحتى شريرة في السياق الغربي – إبتداءاً من محاولتهم وبكل قوة فرض الاحاديث الصحيحة, مثل إكراه المرأة على إرضاع الكبير(ومن السخرية للحفاظ على "أعراضهن") , شرب بول البعير لاجل صحة جيدة, والدعوة لهدم جميع الكنائس.

وعلى الرغم من هذه الأمانه التي يبديها المسلم بتقيده الديني الا اننا نراها وبالطبع منوطة بقدرته ومنفعته, إذ أن البرهامي بذاته قد صرح مرةً أنه علينا إحترام معاهدات السلام مع إسرائيل وكفّار آخرين, الى أن يأتي الزمن فيه يتمكن المسلمون التراجع عن هذه المعاهدات والإقدام نحو هجوم موفق.

ومع ذلك يبقى السلافيون أكثر صدقاً وصراحةَ من إسلاميين آخرين والمقصود هنا بالاخوان المسلمين ذوي الوجهين, الآن وبعد أن تمت هزيمتهم النكراء في مصر نراهم يبدون الوجه الحقيقي للجماعة, ألا وهو الارهاب الذي سبب فرض الحظر مرة اخرى على هذه الجماعة.

ثانياً:

من المؤكد أن مسلمين كثيرون ولربما الاغلبية منهم يرفضون فتوة "الرجل الجبان" آخر فتاوي البرهامي, وبالاتفاق مع ما ذكر أعلاه , فإنّ لب المشكلة وكالمعتاد أنه بينما تتفق هذه الاغلبية على أن سلوك ذلك الزوج غير لائق, فإنه من الصعب مجادلة رجال الدين السلفيين إذا تعلق الامر بمجال الفقه الإسلامي .

علاوة على ذلك، وعلى الرغم من لهجة السخرية الذي يحويه مقال الرأي النقدي المذكور, ففي واقع الامرغالباً ما تصور الكتب الاسلامية النساءَ على انهن متاعاً للرجال وليس أكثر.

هذه هي المشكلة الاساسية التي يواجهها المسلمون المعتدلون, إذ وبالرغم مما يعجبهم من الايمان تبعاً للعديد من العوامل التاريخيهة والمعرفيه, الا انهم متأثرون جداً بالفكر الغربي – إذ أن الدفاع عن النساء والضعفاء بشكل عام, والشهامة لهي "إبتكار" مسيحي – وعليه فإنهم لا يستطيعون الادراك كلما أصتدمت هذه القيم بالتعاليم الاسلامية ونراهم يتصرفون وبشكل جماعي وكأن هذه التعاليم لا تقصد بالفعل ما تعنيه.

في حين يعرف السلفيون بالضبط ما تعنيه هذه النصوص.

ثالثاً:

إن هذه الفتوه الاخيرة تعتبر كمثلاَ على الاغراء السلفي. إذ أن هذا النوع من الاسلام الحرفي قد قصر من أن يقدم اي شيئ عميق كان او مشبعاً روحانياً, بل راح يقدم إجازةَ الهيه لأنانية بلا حياء – وبهذا الصدد التخلي عن الزوجه للمصلحة الذاتية.

إن تبرير الانانية لا يقتصر هنا لاجل الحفاظ على النفس وحسب بل أيضا لتمتعها, خاصة في سياق الجهاد, وهنا يمكن للمرء ان يتطرق للعديد من الفتاوي السلفية التي تبيح الاغتصاب, ونكاح المحارم, وأيضاً إباحة الدعارة للمقاتلين بهدف تقوية الاسلام. فحتى أبطال مشاهير أمثال خالد ابن الوليد " سيف الله المسلول" الذي يحتفى به في العالم الاسلامي لاجل فتوحاته الجهادية, نراه ومن منظور أقل مناقبة لم يكن سوى قاتلاً جماعياً ومغتصباً سادياً (يتمتع بتعذيب الآخرين).

وبصورة أشمل, يؤمن المسلمون ذوي الفكر السلفي بأنه يمكن خداع ,خيانة, إغتصاب, استغلال، استعباد أو\و قتل الغير مسلم وكل هذا إذا كان ذلك لمصلحة المسلم الذاتية, وتُعامل على انها لمصلحة الاسلام الذاتية.

ولماذا يؤمنون بذلك؟ لأنه ومن نظرة سلفية يعتبر كل انسان حر غير مسلم أي "كافر" ممن لم يخضعوا للقوانين الاسلامية (الشريعة) – كالأمريكيين والأوروبيين على سبيل المثال- على أنهم بالطبيعة قد ولدوا أعداءاً, هم دار الحرب وفريسة سهلة تضم الى غنائمهم.

Raymond Ibrahim

Please share your thoughts on this article on X

Click here

Share this article:

Kidnapped, Raped, and Forced to Flee: Christian Experiences in Pakistan

Editor’s note: The following account was written for RaymondIbrahim.com by an American teacher in the Muslim world.

During my recent trip to Thailand, I attended service in a Church where many members of its congregation are Pakistani Christians who have fled religious persecution in their home country. After the service, I was introduced to a young Pakistani woman, Sarah, and her husband, Samuel, who were forced to flee Pakistan because Sarah was an apostate. Since my wife is also a Muslim apostate, I was interested in their story and invited them to my home to hear her account.

The tragic events that affected Sarah's life began in the mid-1980s with her mother Rebecca, the daughter of a Christian pastor in the Pakistani province of Punjab. In her late teens, Rebecca was kidnapped by Mohamed, a man with whom she was acquainted. Her father, who suspected Mohamed of being the culprit in his daughter's disappearance, tried for years to get the police involved, but they refused to intervene because Rebecca’s family was Christian and so of little account.

Locked and never allowed to set foot outside of her prison, Rebecca was forced to marry Mohamed and convert to Islam. As the years passed, she was verbally abused by her in-laws and beaten by her husband in the presence of their children. When Sarah was 15 years old, she asked her mother why her father and his family were abusive towards her. Rebecca revealed to her daughter her Christian past and abduction by Mohamed's family.

These revelations sparked an interest in Christianity for Sarah, and by the time she was 19 years old, she was secretly studying the Bible with Christians. When her father found out about Sarah’s interest in Christianity, he forbade her to leave the family house and decided to marry her to Omar, her 35 year old cousin. Sarah dreaded the idea of spending the rest of her life with that man, so two days before the wedding, she fled to the safety of a Christian organization. When word came out that her father was on his way to kill her, Sarah was hidden and Mohamed's angry mob was told that she had already fled the premises.

Through the Christian organization, Sarah was reunited with her Christian family who had long ago abandoned all hope of retrieving their daughter. Sadly, her grandparents were now old and sick and were being cared for by their two unmarried daughters. For two years, Sarah lived with relatives in different cities as she was trying to keep her Muslim family from finding her. It is during this time that Sarah converted to Christianity (shortly after her twentieth birthday) and lost both of her grandparents (due to illness).

One day, as she returned to her hometown to visit friends, she forgot to veil her face and was recognized by her cousin Omar near the bus station. Seeing that she wasn't veiled, he shouted, “Christian bitch” and slapped her to the ground. Then, he dragged her by the hair to his home. Hearing her screams, a few men intervened by asking Omar what he was doing. He answered that she was his wife and continued his way without further interruptions.

In Omar's home, Sarah was repeatedly beaten and raped. When she was not being physically abused, her naked body was tied to a wall. Omar also starved her and one day, when she asked for water, he forced his urine down her throat.

After a month of captivity, Omar cut her long dark hair, threw her in front of a mirror, and said before leaving the room,

“Look, you have lost your beauty!”

Seeing the reflection of her bruised naked body and face, she lost all self-respect and willingness to live. Her sobs turned into screams as she broke the mirror, picked up a shard of it, and tried to kill herself by cutting her wrist. Upon hearing the commotion, Omar returned, punched Sarah to the ground, and tied her up again. Then, he dressed her, placed her on a mattress, and called a doctor.

After examining Sarah, the doctor told Omar that if she doesn't get to a hospital soon, she will die. Shortly after the doctor left, Omar was also gone. Partly dressed, Sarah saw an opportunity to flee. She grabbed another shard of the shattered mirror, cut herself free, and fled. In the street, a tuk tuk driver took pity and drove her to Samuel's house, a family friend (by this time, her aunts that cared for her grandparents had fled to Thailand). When they saw her, Samuel's family immediately took her to a private clinic where she was treated for the abuse she endured in the past month.

Shortly after recovering from her injuries, Sarah married Samuel. Sadly, the young couple was forced to flee when Sarah's father heard of her whereabouts, apostasy, and marriage to an infidel. For four years, they fled from city to city with her Muslim family not far behind them. One day, Samuel was caught and beaten within an inch of his life. Shortly after that incident, Sarah gave birth to a young boy whom they baptized John.

Fearing for John's life as well as their own, Sarah and Samuel decided to leave Pakistan. Six months later, on December 26, 2013, with their savings and the financial help of relatives and Christian organizations, they arrived in Thailand.

While she is happy that her family is now safe and that her two aunts who are presently living in Europe will eventually join her, tears trickle down her eyes as she remembers her loving mother whom she hasn't seen or heard from in seven years. Holding little John in her arms, Sarah knows that she, nor her son, will ever see that loving woman again.

Author’s note: The names of the individuals in this article were changed to protect their relatives who remain in Pakistan.

Raymond Ibrahim

Please share your thoughts on this article on X

Click here

Share this article:

Muslimske forfølgelser af kristne januar 2014

Det er ikke alle, og slet ikke de fleste, muslimer, der er involveret i forfølgelsen af kristne i den islamiske verden. Alligevel når denne forfølgelse nye højder. Derfor opsamler islameksperten Raymond Ibrahum løbende nogle af de tilfælde af forfølgelser, der kommer op til overfladen hver måned. Hans gennemgang tjener to formål: For det første at dokumentere det, mainstream-medierne ikke fortæller os: Den vanemæssige muslimske forfølgelse af kristne. For det andet at vise, at denne forfølgelse ikke er tilfældig, men systematisk og sammenhængende og rodfæstet i et verdenssyn, der er inspireret af sharia.

Her følger gennemgangen af kristenforfølgelser i januar måned.

De værste forfølgere er muslimske Menneskerettighedsorganisation Open Doors offentliggjorde i januar sin 2014-Verdensrangliste, der fremhæver og rangordner de 50 lande, der forfølger kristne mest. Det overvældende flertal af landene på listen – og ni af de ti værste syndere – er muslimske og omfatter lande, der er blandt Amerikas allierede (Saudi Arabien, Kuwait) og dets modstandere (Iran); blandt økonomisk rige lande (Qatar) og fattige lande (Somalia og Yemen); blandt "islamiske republikker" (Afghanistan), "demokratier" (Irak) og "moderate" lande (Malaysia og Indonesien). Rapporten viser også, at alle de muslimske lande, som USA har hjulpet med at "befri", herunder i forbindelse med "det arabiske forår", er blevet markant værre at leve i for kristne og andre minoriteter. Det tidligere moderate Syrien er nu rangeret som det tredje værste land i verden for kristne, Irak det fjerde værste, Afghanistan det femte og Libyen det trettende. Alle fire får den værste betegnelse: "Ekstrem forfølgelse." Tre af disse lande – Irak, Afghanistan og Libyen – blev "befriet" til dels takket være amerikanske styrker, mens USA i det fjerde, Syrien, aktivt sponsorerer "frihedskæmpere" mod regimet, hvoraf mange har været ansvarlige for et vilkårligt antal grusomheder, inklusive massakrer, halshugninger og korsfæstelse af kristne og andre. På trods af denne erfaring for, at indgreb i islamiske lande kun får respekten for mindretallenes menneskerettigheder til at styrtdykke og trods det faktum, at situationen i Syrien er blevet dramatisk værre for kristne minoriteter, erklærede udenrigsminister John Kerry i januar, at hvis blot Bashar Assad forsvinder, så "tror jeg, at en fred kan beskytte alle mindretallene: Drusere, kristne, ismailitter, alawitter – alle kan blive beskyttet, og man kan få et pluralistisk Syrien, hvor mindretalsrettigheder for alle mennesker er beskyttet." Det samme blev forudsagt om Irak for over ti år siden, men i dag er godt over halvdelen af de kristne enten døde eller flygtet efter flere års konstante angreb på dem selv og deres kirker. Det skete, da den arabiske diktator Saddam Hussein var blevet væltet. Libyen udgør et nyere fortilfælde. Siden de USA-støttede "oprørere" væltede Qaddafi, er kristne – herunder amerikanere – blevet tortureret og dræbt (nogle for at nægte at konvertere), deres kirker bombet og deres nonner truet. Januar måneds samling af muslimsk forfølgelse af kristne rundt om i verden omfatter (men er ikke begrænset til) følgende opgørelser, der er opført efter tema og land i alfabetisk orden og ikke efter sværhedsgrad: Angreb på kristne kirker Egypten: Kristne kirker blev alvorligt ramt i den første måned af 2014. Blandt andre hændelser angreb tilhængere af Det Muslimske Broderskab St. George Kirke i Ain Shams under nytårsgudstjenesten; en ung koptisk mand døde af et skudsår i hovedet. International Christian Concern meddeler, at tilhængere af Det Muslimske Broderskab, fredag den 3. januar, også angreb en evangelisk kirke i Gesr El Suez-området i Cairo, hvor de "kastede sten mod kirken og sang slogans mod kristne", som en lokal beboer udtrykte det. Rapporter viser, at "der ikke var sikkerhedsforanstaltninger omkring kirkebygningen og at angriberne handlede straffrit." Søndag den 5. januar opløste sikkerhedsstyrker i Suez en terrorcelle fra gruppen "Tilhængere af Jerusalem", som planlagde angreb på en nærliggende kirke under den ortodokse julefest den 7. januar. Og der er andre sager: En bombe blev fundet i badeværelset i Tre Helgens Kirke i byen Beni Suef, hvilken blev demonteret af politiet. Den 10. januar "anholdt (sikkerhedsstyrker) en skægget mand i besiddelse af fire håndgranater i en håndtaske, mens han opholdt sig ved siden af kirken To Helgener", ifølge en lokal kristen. (Et selvmordsangreb på den samme kirke ved indgangen til året 2011 resulterede i drabet på over 20 kristne kirkegængere). Den 24. januar fandt myndighederne sprængstoffer i en bil parkeret bag Al Malak Kirke, der skulle "springes i luften," fortalte kilder til International Christian Concern. Lørdag den 25. januar fandt sikkerhedsstyrker fra Ismailia Sikkerhedsdirektoratet 26 molotovcocktails i en pose ved siden af kirken St. Bishoy i Ismailia by. Vidner siger, at posens ejermand sad i en bil ved siden af kirken, og at "han flygtede, da han så betjentene". Og den 28. januar rapporterede Asia News: "En gruppe bevæbnede mænd angreb den koptisk-ortodokse Jomfru Maria Kirke i provinsen Giza. Politiet besvarede skyderiet og en betjent mistede livet, mens to andre blev såret." Indonesien: I provinsen Aceh, hvor sharia-loven hersker, nægtes kristne, der udgør 1,2 procent af befolkningen, fortsat tilladelse til at bygge kirker. Ifølge Agenzia Fides: "Der er kun tre kirker i provinshovedstaden Banda Aceh (én katolsk og to protestantiske), og selv om den kristne befolkning i Aceh er stigende, har kravene til at få tilladelser samt radikale islamiske gruppers pres på de civile myndigheder, gjort det yderst vanskeligt for ikke-muslimer at bygge nye religiøse steder. Desuden fremmer den nuværende guvernør i provinsen, Zaini Abdullah, som blev valgt i 2012, et erklæret program for islamiseringen af samfundet.” En menneskerettighedsleder er rapporteret for at sige, at de love, der indføres i sharia-distrikter, begrænser mindretallenes frihed til at praktisere deres tro og strider imod den indonesiske forfatning.” Malaysia: En uidentificeret voldsmand kastede to benzinbomber mod en helligdom foran Assumptionskirken. Kun den ene bombe antændtes og gjorde mindre skade på bygningen. Dette skete i forbindelse med vrede mod kristne, for at bruge ordet "Allah" om den bibelske Gud. "Men hændelsen," siger Sky News, "vakte minder om en bølge af sådanne angreb på religiøse steder – mest kirker – for fire år siden under en tidligere omgang stridigheder om denne sag i det muslimsk dominerede land (...). Konservative muslimer har øget presset i de seneste uger for at få malay-talende kristne til at stoppe brugen af ordet 'Allah'.” Nigeria: På en fredag i det muslimsk dominerede nord, nedbrændte bevæbnede mænd, mistænkt for at være medlemmer af den islamiske organisation Boko Haram, en kirke og huset tilhørende et medlem af nationalforsamlingen. Adskilt herfra blev mindst 15 kristne dræbt af muslimske fulani-hyrder under flere angreb søndag morgen. Sydsudan: Under sammenstød mellem oprørsgrupper og den nyligt dannede regering i Sydsudan, blev katolske og protestantiske kirker angrebet og præster tvunget til at flygte for deres liv. Opholdsstedet for en forsvunden biskop er stadig ukendt. Omkring 600.000 mennesker, mest kristne, er også flygtet fra deres hjem i områder, hvorfra der rapporteres om massenedslagtninger og igangværende angreb på kirker. Zanzibar: Mere end 100 muslimer stormede en kirke efter en aftengudstjeneste og bankede den besøgende prædikant. Ifølge en kirke-ældste: "Disse brutale muslimer råbte og skreg og sagde: 'Vi er ude efter kirkens biskop for at slå ham ihjel – vi er trætte af eksistensen af denne kirke i nærheden af vores moské og den støj, de laver.'" Den islamiske hob flygtede, da politiet kom – men ikke uden først at have revet den besøgende prædikants frakke og skjorte i stykker og påført ham flere kvæstelser, der krævede behandling. Ifølge et andet medlem af kirken har "menigheden levet i frygt for deres liv (...). I øjeblikket kan vi ikke tilbede frit, fordi vi bliver truet. Muslimerne beskylder os for at lave en masse af støj, mens de selv laver en masse støj.” Angreb på kristen frihed: Apostasi, blasfemi, missionsvirksomhed Algeriet: Ali Touahir, en 52-årig muslimsk konvertit til kristendommen, betaler prisen for apostasi: Hans muslimske kone har forladt ham, taget deres syvårige datter med og fører nu sag i retten for at blive skilt. En af hans kones brødre har åbent truet med at dræbe ham. Ifølge retsdokumenterne skrev kones advokat: "Det er ikke muligt, at min klient [den muslimske hustru] stadig kan leve under samme tag som en mand, der fornægtede sin religion, da han blev apostat; og vi er ikke uvidende om den straf, der tilkommer en apostat under sharia [døden].” Israel: Kristne blev advaret mod "at bagvaske" Allah. En stor plakat blev opsat i Nazaret med et billede af et israelsk stopskilt sammen med Koranen 4:171, som lyder: "I Skriftens folk! Gå ikke for vidt i jeres religion! Sig ikke andet end sandheden om Gud! Messias, Jesus, Marias søn er kun Guds udsending, Hans ord, som Han talte til Maria, og ånd af Ham. Så tro på Gud og Hans udsendinge, og sig ikke: 'Han er tre!' Hold inde! Det vil være bedst for jer. Gud er én Gud. Lovet være Han, højt hævet over at have en søn." Kasakhstan: En domstol idømte to protestantiske kristne en bøde for besiddelse af kristne publikationer, der blev defineret som "ekstremistisk materiale." Ifølge et notat sendt til Agenzia Fides, hersker der i landet et "hårdt system af religiøs censur pålagt af staten". Tidligere, i oktober 2013, blev bibler og ikoner i en lille butik beslaglagt af politiet og ejeren sigtet for salg af religiøst materiale uden tilladelse fra staten. Ligeledes har en 67-årig kristen presbyteriansk præst været arresteret siden 17. maj 2013, anklaget for at distribuere "ekstremistisk materiale", dvs. brochurer om den kristne tro. Libanon: Efter blasfemibeskyldninger gående ud på, at et årtier gammelt bibliotek, der ejedes af en kristen og kirkeleder, indeholdt "materiale, som mentes fornærmende for islam og Muhammed", blev bygningen stukket i brand; to tredjedele af dets 80.000 bøger og manuskripter blev ødelagt. Malaysia: Kristne, der bruger ordet "Allah" under gudstjenesten, blev igen angrebet af muslimske grupper. Tilsvarende blev portrættet af en fader Andrew Lawrence, direktør for den katolske ugeavis, brændt, og trusler mod hans liv fortsætter. Msg. Murphy Pakiam, regionens ærkebiskop emeritus, bad i et brev myndighederne om at "træffe de nødvendige foranstaltninger for at forhindre yderligere provokerende trusler mod mindretal", og sluttede med ordene: "... lad os ikke glemme at bede for vore fjender, som har misforstået vores tro.” Pakistan: Asia Bibi, en katolsk kristen hustru og mor, der har siddet på dødsgangen i over fire år uden rettergang for angiveligt at have bespottet islam og/eller dens profet Muhammed, sendte en meddelelse til pave Frans, hvori hun siger, at "kun Gud vil være i stand til at befri mig (...). Jeg håber også, at enhver kristen har kunnet fejre den netop overståede jul med glæde. Som mange andre fanger, fejrede også jeg Herrens fødsel i fængslet i Multan, her i Pakistan (...). Jeg ville have ønsket at være i Peterskirken i julen for at bede sammen med dig, men jeg overgiver mig til Guds plan for mig, og forhåbentlig vil jeg opnå det næste år.” Dhimmificering og mord Bangladesh: Ovidio Marandy, en ung kristen og bror til en katolsk præst, blev myrdet. Ifølge hans bror og familie: "Radikale muslimer ville straffe den unge mand, en velkendt skikkelse i det lokale katolske samfund, fordi han for nylig havde organiseret en demonstration i sin landsby mod islamistisk vold", og mere generelt talte for kristnes rettigheder i dette land med muslimsk flertal. Ifølge den lokale kristne præst: "Vi er chokerede over, hvad der er sket. Kristne har ret til at stemme. Hvorfor angriber islamister os? Vi ønsker fred.” Egypten: Endnu et koptisk kristent barn blev kidnappet i Egypten. Trettenårige Cyril Rifat Fayiz blev bortført i Minya-distriktet af "ukendte personer", der senere ringede til barnets forældre og krævende en løsesum på 1 million egyptiske pund, svarende til mere end 750.000 kr., et helt ublu beløb for egyptiske landsbyboere. Syrien: To armenske familier blev tvunget til at konvertere til islam i hænderne på gruppen Den Islamiske Stat i Irak og Levanten (ISIL), og én mand, Minas, en ung armenier, blev dræbt for at nægte. Ifølge iNews: "Minas og hans far blev holdt indespærret i ISIL's fængsel i 115 dage, ifølge en aktivist, og beskyldningen mod ham var, at han nægtede at underkaste sig [islam, dvs. konvertere]." Samme rapport nævner andre dræbte kristne armeniere heriblandt én, der efter sigende fik "sit hoved hugget af og anbragt i en kiksekasse". I en anden sag blev en kristen mand, Fadi, halshugget og hans krop stukket med hans eget krucifiks, hvilket havde afsløret ham som kristen for "oprørere", der havde standset hans bil. Tyrkiet: Protester mod jule- og nytårsfestligheder blev beskrevet som "uden fortilfælde" af Al-Monitor. Kampagnen blev ledet af Anatolsk Ungdomsforbund (AYA), ungdomsafdelingen i det pro-islamiske Lykkens Parti. I ét tilfælde satte medlemmer plakater op i forskellige Istanbul-kvarterer, som viste en muslimsk mand, der slår julemanden, med sloganet: "Nej til nytårs- og julefestligheder." Gruppen uddelte også løbesedler med ordene: "Vi råber op om, at de nytårs- og julefester, der afholdes i vort land, er forkerte og udgør et slag mod vores muslimske identitet.” Den 26. december på Beyazit-pladsen i Istanbul, dolkede AYA en oppustelig julemand, mens de i kor råbte imod jule- og nytårsfestligheder. En kristen biskop udtrykte bekymring for, at julemandsparodien var "som en generalprøve" på angreb mod virkelige mennesker: "En håndfuld kristne er tilbage i dette land, og sådanne hændelser skaber naturligvis frygt (...). De brutale mord på missionærer fandt sted i kølvandet på lignende had-kampagner.” Artiklen er oversat fra engelsk af Jens B. Hansen

Raymond Ibrahim

Please share your thoughts on this article on X

Click here

Share this article: